31.5  Caceres.

31-5  Caceres.   Tog straks ind for at se byen, og fandt straks et informationskontor. Her fik vi kort over byen og beskrivelse af hvad vi burde se i byen. Dejligt informativt. Spurgte om vandreture i den nærliggende nationalpark (85 km nordligere) og fik straks oversigtskort og turbeskrivelser, samt henvisning til parkens infocenter.

Byen er i centrum en hyggelig gammel by med et typisk marked, hvor jeg fik et læderbælte, og kom til at købe endnu et glas honning og en god pølse. Gik rundt i byen og nød atmosfæren. Kom forbi et vandingssted hvor de reklamerede med Gin. Birgit prøvede en pink gin og jeg en lokal med tonic  og store isklumper til. Det var interessant at have smagt den “pinke”gin (mest jordbærsmag), men ikke noget til opfølgning.

1-6   Merida. Kørte vi sydpå til Merida. Det var i romersk tid knudepunkt på vejen mellem daværende Lisabon og Madrid. Men først for ca. 150 siden opdagede man at der var en stor romersk by med et stor arena og et amfie teater. Meget flot, og velbevaret, men tydeligt at der manglede meget at blive udgravet. Parkerede på en p-plads til et supermarked – 14€ ! Ja, så lærte vi det :).

2-6  Vandretur i Monfragüe nationalpark, med udgangspunkt i Villareal de San Carlos. Som anbefalet kørte vi til infocenteret. Fik at vide at de ikke kendte til den tur vi havde fået udleveret og at det den nærmede sig ikke var 12 km men 17 km og at den ikke kunne anbefales da en bro man skulle over var under vand! Så hun anbefalede en anden tur på ca 8 km, og anviste hvilken vej man burde gå turen. Så det gjorde vi. Først langs en sø, muligvis opdæmmet, meget smukt og stille. Bløde  bjerge med spredte træer bl.a. korkeg. Man kunne tydeligt se ,at der var skåret 10 cm bark af. Men træet levede i bedste velgående. Pudsigt,at det et eg, for bladene minder ikke om vores hjemlige eg, og jeg kunne ikke se nogen agern, som Iberico svinet fodres med!

Pludselig kom der en flyvende “dør”. Og så kom der flere. Stien gik op og væk fra søen hen til nogle stejle klipper, og over disse  fløg der mindst 15 af disse kæmpe fugle. med mit ringe kendskab til fugle men ved hjælp af en fuglebog mener jeg at det er gåse gribbe. vingefang på ca 2 meter og hvide hoveder!  Meget praktisk havde man anbragt bænke og udsigtsplatforme hvor der stod mange mennesker og store fotolinser.Så vi satte os spiste vores medbragte klemmer og nød synet.  I stilheden kunne man høre deres “skrig” og pludselig styrtede de mod klippen hvor der var reder og unger. Sådan nogle små pus vel på 50-90 cm  størrelse. et fantastisk syn og meget underholdende. Så med en 8 til 10 reder og mindst et par unger i hver, var der rigtig mange gribbe, syntes vi.  Fik videre ad flotte stier me masser af blomstrende vildeplanter. bl.a. vild lavendel og rosmarin. Til overflod.

Fandt bilen og kørte hjemad. Pludselig kunne vi se 30-50 gribbe i lufte lige ved vejen. Kørte langsomt tættere på og så inde ved en bondegård stod der på en mark et tæppe af gribbe. om der var 50 eller 100 ved vi ikke, men det var mange. Jeg gætter på at bonden har haft et kadaver som han skulle af med, selv om vi ikke kunne se det. Her kunne man godt få lidt af fornemmelsen fra filmen “Fuglene”. Flot og skrækindjegende på en gang.

3-6  Trujilo. Igen en af disse byer præget af romere, visgoter, arabere, jøder og sidst kristne. En stor borg med en fantastisk udsigt over stepperne. Typisk med en helt gammel bymur, og så en lidt yngre, hvor man har boet indenfor. Oppe fra borgen kunne man tydeligt se denne byudvikling, og først i nyere tid var man “kravlet” udenfor murene.

På vejen til Trujilo så vi en del storke, som havde bygget rede i højspændingsmaster. I selve byen havde stort set også bygget på alt hvad der kunne bygges på. Så der var en masse klapren med næb. Men meget flot at komme op på borgen, hvor man kunne se ned på huse og storkereder. Så pludselig kom der en stork flyvende lig forbi.

Spiste på en lille oval plads hvor mursejlerne havde seksdagesløb,  tror jeg, De kunne i formation flyve rundt og rundt – alt i mens de skreg i vilden sky. Flot men larmende, og så med lidt storke larm ind imellem, men meget hyggeligt.

 

4-6  Hviledag. Skrive og foto redigering. og så er det overskyet og kun 17 grader

5-6  Kørte fra Spanien til Portugal og mistede en time pågrund af tidszonen.