Fredag d. 18 kørte vi lidt op i landet. og når jeg siger op, så var det op kun ca 80 km mod nord, men ca. 700 m over havet, så her er lidt koldere om aftenen.
Da vi var blevet installeret og havde spist frokost, kørte vi ud for at finde “konge stien” Caminito del Rey. En vandretur over en hængebro og en sti klistret fast på en lodret klippe, hvor der var et frit fald på 10 – 150 m. Stien skulle nogle steder have glasbund,så man kunne se lige ned i afgrunden! Lyder spændende, men meget besøgt, og kun et begrænset antal billetter om dagen. På campingpladsen sagde de at man kunne være heldig at møde op kl 07.30 for at skaffe sig billetter til dagen, men at man ikke kunne være sikker. Vi kørte ud/op for t finde et billetkontor. Først fandt vi et sted hvor de henviste til deres hjemmeside og anbefalede at komme 7.30. Så vi besluttede at køre videre. Meget smuk tur langs opdæmmede søer Pludselig kom vi ind i en meget smal kløft og kunne se hængebroen og stien på den anden side. Flot men lidt skrækindjagende. Vi kom til det sted hvor vandreuren sluttede og kunne se folk aflevere sikkerhedshjælme. Atter fik vi det sædvanlige svar, og så besluttede vi at vi havde set udsigten (“trygt” fra bilen”) vejen vider fortsatte af en smal og hullet grusvej med den del cykelister. Nogle cyklende, andre trækkende deres cykel! Birgit var ikke vildt begejstret! Men vi kom op og ned igen og havde nydt den smukke udsigt.
19.5 lørdag. Kørte til Antequera. Var oppe og se en gammel borg. Først romersk ,så kristen, så muslimsk, for så at blive kristen igen. Men en flot ruin var det og et utroligt arbejde man gennem tiderne har lagt i bygning og ombygninger, af hensyn til magten og med religionen som bevæggrund! Gik ned i byen og fik en god middag, stegte marinerede svampe og artiskokker med lidt rejer, stegte oksehaler og svine medaljoner i grøntsags sauce. Men hvorfor altid pomes friter til!
20.5 pinsedag. Kørte op til Torcal de Antequera for at gå en tur. Kom ad en snoet stejl bjergvej op til en restaurant og udgangspunkt for vandreture (1, 2 og 4 km). Det er nogle spøjse bjerge. Det er som om at det er skiver som er lagt oven på hinanden så og store i tilfældig rækkefølge. Geologisk er det en marin havbund med forskellig hårdhed i de enkelte lag, som så er blevet foldet og nedslidt af vand. Hvorefter at de er kommet til at ligne pandekager i lag. Gik en god og flot tur på ca 2 timer. Derefter kørte vi op til Laguna de Fuente de Pieda. En sø fuld af flamingoer. Også her en restaurant og et infocenter med en udsigtsplatform. Men de kloge flamingoer havde selvfølgelig placeret sig længst væk (spanier er et meget højt snakkende folk!). Men flamingoerne var der og de var mange og de snakkede også. Pludselig kom der tordenvejr og regn, meget regn. Ind i mellem med hagl, så temperaturen faldt til 16 grader. Så jeg tror at jeg om lidt på opgive at grille sværdfisken og nøjes med at stege den på en pande med lidt grønsager og en kartoffeltortilla til. Og så lidt lokal hvidvin.