28-5 Sevilla

Kørte til Sevilla og fik en dejlig skyggefuld plads.

Der var en del vejarbejde omkring indkørslen til campingpladsen, og vi havde ikke set det midlertidige anvisnings skilt! Men i en rundkørsel, hvor vi kunne se campingpladsens indkørsel, gik Birgit ud for at spørge nogle vejarbejdere om hvordan vi kom ind. Efter lidt snak fandt de ud af at de bare kunne flytte en afspærring hvor der var indkørsel forbudt, så kunne vi bare køre lige frem og komme ind. Regler er til for at brydes.

I øvrigt er det med rødt lys i vejkryds bare en henvisning. Kan man nå over, så gør man det. Til gengæld respekterer de fodgængerovergange. om de så skal op og stå på bremsen!

Nå ,men som sædvanlig tog vi straks en bus ind til Sevilla. Besluttede bare at gå rundt og nyde byen. Fandt en lækker og dyr tapas restaurant. (der kommer billeder).  Om det var godt, JA alle pengene.

“Købte” penge i en automat, og i pakningen af sedler og kvittering tabte jeg mit kamera. Resultatet blev at der var sort skærm, og jeg kan ikke se det billede jeg vil tage. SURT:( .

Så resten af ferien må jeg tage billeder med telefonen.

 

29 – 5.  Tog ind for at se borgen Alcazar, men der var meget lang kø, hvis man ikke havde bestilt billetter. Så vi gik over til katedralen hvor køen ikke var så lang. Igen, igen en museums ting. Tempel, kirke, moske, kirke! Masser af små kapeller i sideskibene hvor man har kunnet sikre sig en grav monument. Her var der masser af guld, sølv og ædle stene.   Tja, stort og mægtigt. Underligt, at der ikke har været større protester mod den rigdom, der demonstreres.

Besluttede at reservere billetter på nettet til borgen. (jeg med pensionist rabat!). Det virkede og kl. 16.40 kunne vi gå direkte ind. En borg bygget samtidig med Alhambra og af de samme arkitekter. Så det var næsten lige så smukt og flot som Alhambra, blot lidt mindre. Men samtidig præget af at være bygget over flere perioder med div tilbygninger. Bl.a.  et overdækket svømmebassin som kunne køle om sommeren, Haver med appelsintræer i kælderen ,således at man fra stuen kunne plukke appelsiner. Når jeg ikke kan nå appelsinen, må den komme til mig ! Praktisk og lidt overklasse agtigt.  Men virkelig en oplevelse i samme karat som Alhambra, dog uden udsigt, da den liger inde i byen.

Spiste igen, igen på en lille lækker tapasbar.

30 – 5.  På rundtur i Sevilla. Det er en meget hyggelig by! Gik til “det Gyldne tårn”, som engang skulle have været belagt med guld. Det er det ikke mere. Bare et lidt kedeligt tårn nede ved floden.

Gik tur langs floden borte fra byens larm og højt snakkende spaniere.  Det er som om de altid skal råbe til hinanden. Ofte lyder det som om de skændes, men de ser ikke sådan ud. Vi gik hen til nogle gangstier ,som var bygget på 3 søjler. Stien gik så hen  og rundt over huse og veje. Det hele var bygget af beton klodser, som et samlesæt – næsten som  LEGO. Der var en meget flot udsigt over byen og et vandingshul, hvor vi faldt i med en øl. Gik derefter rundt og nød byen. Tog tidligt hjem og lavede mad hjemme.

31.5  Kørte vi videre til Caceres.